Om mig
Ulla Bilø
Om mig
Ulla Bilø
Previous
Next

Om at være naturvidenskabelig skolet og spirituel – på én gang

Jeg er uddannet spirituel coach ved Dortea Uggerhøj,  kærlighedssupervisor ved Mette Holm og er ved at afslutte en uddannelse til spirituel verdensleder ved Havanna Luma. Herudover har jeg en uddannelse som Orakelmentor ved Ariella Indigo og har taget en uddannelse i Japansk Lifting. Jeg er gift og har 2 store børn.

Jeg er oprindelig uddannet geolog og meteorolog og har haft jobs i begge fagområder i mange år. Jeg er facineret af naturens voldsomme kræfter og menneskets umættelig lyst og evne til fortsat at udvide og ekspandere viden, bevidsthed og teknologi.

Min store passion er at finde sammenhænge og nye veje, der kobler det videnskabelige og det spirituelle. De to verdener går så godt i spænd, fordi alting hænger sammen. I metafysikken har man bevist at alt er energivibrationer. Vi består selv af elektromagnetiske vibrationer og vi er alle forbundede og del af et fælles felt. Det vi sender ud i verden, det vi siger eller det humør vi er i, påvirker dem vi er sammen med. På samme måde er det videnskabelige og det spirituelle forbundet. I videnskaben er der mange ting man ikke kan forstå med den menneskelige hjerne, man kan bare se at det sker. Det er her det mentale eller spirituelle kan udfylde ”the missing link”.

Et sansende menneske

Jeg har altid mærket mennesker dybt. Jeg har en klarviden om den detalje vi er nød til at se på, for at det store maskineri kommer i flow. Det er en gave i forhold til at vejlede andre, om hvordan de får mere ægte lykke og glæde ind i deres liv.

Balance er et nøgleord i mit liv. Ikke for meget, men heller ikke for lidt – for lige så sensitiv og indfølende jeg er, lige så social, nysgerrig og eventyrlysten er jeg også.

Det gælder om at finde balancen i livet, også i det der er svært. Intet er sort eller hvidt, godt eller dårligt, smuk eller grimt, rigtigt eller forkert. Vi kan ikke se lyset, hvis vi ikke også oplever mørket. Sandheden ligger der i midten af det hele og sandheden ligger også i det ubevidste space, der findes mellem mennesker. Ved at vende opmærksomheden mod det at se, at vi er ude af balance og se at vi har et valg, kan vi bevæge os tilbage i balance og være et fredsfyldt sted.

Jeg vil være nærværende, åben, nysgerrig, og autentisk. Jeg vil lytte til min krop og mine behov. Jeg følger mit hjerte og inspirerer andre til at gøre det samme.

Hjertemeditation

Lyt med her hvor jeg tager jorden og dens opbygning i forskellige lag med ind i en meditation og forbinder jorden med de forskellige lag inde i dig.

Kontakt mig her